Frequently Asked Questions

Har du spørgsmål til Molly?

I ny og næ løber vi allesammen ind i en mur, men måske er der hjælp til at komme over forhindringen. Vi samler løbende de hyppigst stillede spørgsmål her.

Hvordan virker Molly?

keyboard_arrow_down

Molly giver dig nyttig info om de sider, du besøger på nettet. Du kan fx få info om anmeldelser af siden eller tip til at finde varen billigere et andet sted. Molly indsætter også automatisk rabatkoder, når du går til kassen.
Molly er en applikation, der installeres på din computer eller telefon.

Kan jeg flytte Molly?

keyboard_arrow_down

Hvis hun er i vejen for nogle knapper kan du blot bruge musen på din computer eller din finger på iPhone og bevæge hende op eller ned. Så burde hun ikke være i vejen længere.

Kan Molly advare mod fusk?

keyboard_arrow_down

Ja, Molly kan fortælle om, hvordan de enkelte sider er anmeldt - mens du står på siden. Og nogle gange advarer vi direkte mod fusk. På den måde kan du blive advaret i tide mod at betale på en side med dårlige anmeldelser. Vi kan dog ikke garantere, at vi kan skaffe alle anmeldelser, eller at disse altid er retvisende. Så Molly er en kæmpe hjælp - men ikke en garanti for aldrig at blive snydt online.

Hvordan opdaterer jeg Molly på min iPhone eller iPad?

keyboard_arrow_down

Vi opdaterer jævnligt Molly med forbedringer, rettelser og nye funktioner og det kræver den nyeste version. Vi anbefaler, at du slår "Automatisk appopdateringer" til, så du slipper for at gøre det manuelt hver gang.
Slå appopdateringer til:

  • Gå til indstillinger
  • Tryk på App Store
  • Slå "Appopdateringer" til

Opdatere Molly manuelt:

  • Åben App Store
  • Tryk på dit profil billede oppe i højre hjørne
  • Find Molly og tryk på "Opdater"

Har du brug for hjælp er du altid velkommen til at ringe til os på telefon: +4550502557 eller skrive til os på mail: kontakt@mollyapp.dk

Hvordan opdaterer jeg Molly i Safari på Mac?

keyboard_arrow_down

Vi opdaterer jævnligt Molly med forbedringer, rettelser og nye funktioner og det kræver den nyeste version. Vi anbefaler, at du slår "Automatisk opdateringer" til, så du slipper for at gøre det manuelt hver gang.
Slå appopdateringer til:

  • Åben App Store
  • I topmenuen vælg App Store > Indstilliner
  • Sæt flueben ved "Automatiske opdateringer"

Opdatere Molly manuelt:

  • Åben App Store
  • Klik på "Opdateringer" i venstre sidemenu
  • Find Molly og tryk på "Opdater"

Har du brug for hjælp er du altid velkommen til at ringe til os på telefon: +4550502557 eller skrive til os på mail: kontakt@mollyapp.dk

Hvordan opdaterer jeg Molly i Chrome?

keyboard_arrow_down

Google sørger for at opdatere Molly automatisk, så du behøver ikke at gøre noget.

Kan Molly skaffe rabat?

keyboard_arrow_down

Ja, når du går til indkøbskurven eller kassen, vil Molly selv tjekke de rabatkoder, som måske kan give dig en besparelse. Hvis der er rabatter at hente, vil du typisk slippe for både at finde og indtaste rabatkoderne. Og Molly tjekker selv, hvilke kode, der gav dig mest rabat.
Molly kender rigtig mange rabatkoder, men ikke alle. Så vi kan ikke garantere, at du altid får den højest mulige rabat. Men vi prøver at lære af det, når vores brugere indtaster nye gode rabatkoder, som vi ikke kender endnu.

Kan Molly hjælpe mig med andet?

keyboard_arrow_down

Kun fantasien sætter grænser for, hvad Molly kan hjælpe dig med. Du vil fx kunne opleve at blive tippet om:

- At den restaurant, du booker bord på, har en sur smiley eller er dårligt anmeldt
- At der er en kritisk artikel om den webshop, du er ved at handle hos
- At du kan købe det produkt, du kigger på, billigere et andet sted

Sig til, hvis du ved noget om en side, som du synes, Molly skal tippe andre om.

Hvem kan bruge Molly?

keyboard_arrow_down

Alle kan bruge Molly.
Hun kan installeres på din iPhone/iPad. Eller via Chrome på din Mac eller PC eller Safari på din Mac.

Hvad ved Molly om mig?

keyboard_arrow_down

Molly kender ikke dig og indsamler ikke oplysninger, som kan kobles til dig. Når du besøger forskellige sider på nettet, kan vi se, at der er en bruger, der har besøgt de pågældende sider på bestemte tidspunkter, men vi kan ikke se, at det er dig.

Hvilke informationer læser I?

keyboard_arrow_down

Når du tilføjer Molly, accepterer du, at Molly kan læse og redigere alle dine data på de websites, du besøger. Men selvom vi får mulighed for dette, bruger vi det kun i så begrænset omfang som muligt, men nok til at kunne udføre vores gode services.
For eksempel vil vi aldrig redigere i dine data, med mindre du aktivt beder os om det - fx hvis du ønsker at Molly skal afprøve sine rabatkoder, når du står ved kassen. Så indtaster vi de forskellige rabatkoder for dig, så du selv slipper for arbejdet.
Vi læser ikke hvad der står på de sider, du besøger, bortset fra selve titlen og url’en på siden - så vi kan tjekke, om vi har en nyttig besked til dig vedr. den pågældende side. Vi vil meget nødigt forstyrre dig, så på enkelte sider holder vi øje med, hvor du er på siden, så vi kan give dig vores information på det helt rette tidspunkt.
Vi gemmer ingen personlige informationer fra de sider, du besøger. Vi leder kun efter og kigger kun specifikt på udvalgte områder af siden, som kan have direkte relevans for vores services. Fx bliver vi nødt til at kigge på felter, der viser priser og rabatter og rabatkoder, så vi kan hjælpe dig med at indsætte rabatkoder og skaffe den højst mulige rabat.

Kan jeg regne med Molly?

keyboard_arrow_down

Du kan regne med, at vi har gjort vores ypperste for at Molly kan hjælpe dig. Og at Molly kun dukker op, når information er særligt nyttig for dig.
Men du kan selvfølgelig risikere, at vores tips og rabatkoder ikke gælder længere - og så håber vi, at du vil tippe os (det er let), så vi kan redigere eller fjerne dem. Og du kan selvfølgelig heller ikke forvente, at Molly tipper dig om alt, der er værd at vide om den webshop, du er på. Eller om det produkt, du kigger på.

Hvorfor kan jeg ikke aktivere Molly i indstillinger på iOS?

keyboard_arrow_down

Har du sat begrænsninger på skærmtid kan du ikke aktivere udvidelser i indstillinger. Du skal slå Indhold og anonymitet fra i skærmtid under indstilinger:
 
Indstillinger > Skærmtid > Indhold og anonymitet

Virker Molly på min telefon?

keyboard_arrow_down

JA! Molly virker som app til Andoird og i din Safari browser på din iPhone med iOS15 og nyere.

Virker Molly på min Android?

keyboard_arrow_down

Chrome browseren på Android telefoner understøtter desværre ikke extensions, så vi har udviklet vores egen shopping-browser som App, hvor du får alle de fordele, som du måske kender fra PC og iPhone. På Android bør du fremover åbne Molly-appen som din browser, når du skal shoppe - i stedet for fx Chrome. I hvert fald hvis du vil spare og undgå at blive snydt. Du kan downloade den i Google Play her:

Molly til Kiwi

Hvordan afinstallerer jeg Molly i Safari på min Mac?

keyboard_arrow_down

Du skal være i din Safari browser og i top-menuen skal du klikke på:
Safari > Preferences/Indstillinger > Extensions/Udvidelser > Remove/Fjern
Herefter skal du fjerne programmet Molly i ved at klikke på "Vis i Finder" og slette selve programmet.

Molly forsvinder pludseligt i Chrome på min Mac

keyboard_arrow_down

Flere brugere oplever desværre, at Molly forsvinder pludseligt, når de bruger Molly i Chrome på Mac. Google har lige opdateret sin browser, så vi er ved at undersøge hvor fejlen ligger. Du kan læse mere her.

Hvordan kan Molly være gratis?

keyboard_arrow_down

Molly er en gratis service for forbrugeren, men vi kan tjene på trafikken og kommission hos en partner-webshop, hvis der foretages et køb.

Er Molly Dansk?

keyboard_arrow_down

Ja, Molly er udviklet og drevet af 3 passionerede iværksættere (Mads, Peter og Simon) med kontor i Storkøbenhavn.

Hvorfor kommer Molly ikke frem? 

keyboard_arrow_down

Enten skyldes det:‍

  • Ingen internetforbindelse
  • En fejl - oplys gerne hvilken webshop, så kigger vi nærmere på det
  • Molly har ikke registreret den som en webshop

Jeg har sagt nej til deling af rabatkode - hvorfor deler I den?

keyboard_arrow_down

Hvis du har sagt nej til deling af rabatkode, så deler vi den ikke med andre Molly-brugere. Rabatkoden vil dog vises i din Molly, så hvis du vil teste rabatkoder, så indgår den i rabatkode-testen.

Hvorfor skal Molly have adgang til at læse og ændre websteder på iOS?

keyboard_arrow_down

Molly indsamler ikke personhenførbare oplysninger og gemmer hverken telefonnumre, adgangskoder eller kreditkortoplysninger. Dette er Apples skriv, hvor de oplyser hvilke risici, der er forbundet med at give en extension tilladelse til at læse med. For at Molly kan levere sin service er det nødvendigt at læse de sider brugeren besøger, men det er ikke ensbetydende med, at Molly læser og gemmer alt. Vi vil til enhver tid anbefale dig at læse vores privatlivspolitik, som detaljeret oplyser hvilke data der indsamles. Det er selvfølgelig en tillidssag mellem dig og Molly, og hvis du ønsker at gøre brug af Mollys service, så kommer man desværre ikke udenom at acceptere det.